A/S Oilpower Hydraulics har gennem mange år lavet engineering og fremstillet udstyr til undervandsbrug. Udstyret er opbygget med kompenseringssystemer og specielle tætningssystemer, således at man kan bruge udstyret dybt nede under vandoverfladen.
Som eksempler kan der nævnes:
GeoCeptor: Den viste undervandsrig bruges til både CPT forsøg og til at tage prøver op af havbunden i op til 3000m dybde. Riggen er designet og opbygget i et samarbejde mellem kunden, MacArtney og så Oilpower. CPT udstyret benyttes til måling af havbundens hårdhed ved at nedpresse en sonde gennem bundlagene med en nøjagtig kontinuerlig hastighed. Jordbundsprøven tages ved at presse et rør ned i undergrunden ved brug af et specialudviklet vibratorsystem med 2 forskellige frekvenser.
Ud over disse systemer er riggen opbygget med trykkompenseringssystem, elektrisk-hydraulisk HPU, ventiltanke, elektroniktanke, spulesystem, trustere og stabiliseringsben i hvert hjørne.
Undervandsspil:
Til den norske offshore sektor er der leveret et undervandsspil opbygget i rustfrit stål. Skal bruges til at håndtere værktøj og komponenter i ventilstation på havbunden Den hydrauliske tilslutning med vand/glycol blanding foretages af en dykker fra en ROV. Spillet er opbygget med en stor radialstempelmotor med indbygget bremse, kompenseringssystem, overcenter ventiler, betjeningsventiler og håndpumpe til nøddrift. |